NNE IT-workshop 2014

classic Classic list List threaded Threaded
1 message Options
Reply | Threaded
Open this post in threaded view
|

NNE IT-workshop 2014

Klaus Nielsen

Den digitale udgave mellem tilblivelse og anvendelse


IT-workshop, den 6.-7. november 2014, Københavns Universitet.
Lokale: Auditorium 22.0.11 (Njalsgade 120, 2300 København S)


Humaniora udvider i øjeblikket kraftigt sin digitale infrastruktur. I takt med denne ekspansion finder flere forskere nye anvendelsesmuligheder i digitale arkiver, tekstsamlinger og tekstkritiske udgaver.

Samtidig med forskningens nye anvendelse af samlingerne udvikles der nye værktøjer og tilgange inden for selve produktionen af de digitale arkiver. Udgivere og projektkoordinatorer for disse arkiver er ofte selv forskere, men et nærmere samarbejde mellem brugere og udgivere vil styrke både anvendelighed og anvendelse.

Workshoppen vil give mulighed for, at forsker og udgivere kan mødes og udveksle erfaringer og ideer til anvendelsen af digitale arkiver og udgaver. De to dage tænkes opdelt i fire moduler. Til begge dage bør der være et praktisk hands-on-indslag på to timer. Det endelige program følger på et senere tidspunkt.

Torsdag den 6/11, kl. 10-16
Kl. 10-12.30 - Modul 1
Frokost
Kl. 13.30-16 - Modul 2 og hands-on-indslag

Fredag den 7/11, kl. 9-16
Kl. 9-12 - Modul 3
Frokost
Kl. 13-16 - Modul 4 og hands-on-indslag

Mulige temaer:
-- Hvad ligger der i en digital udgave, som ikke findes i en bogudgave?
-- Synlighed i bibliotekernes søgemaskiner
-- Filolog - system - maskine
-- Digitale analyseredskaber

Ønsker man at give en kort præsentation eller fremlægge en konkret case, må man meget gerne skrive til Kim Steen Ravn (se nedenfor).

Der er ingen deltagerafgift. Dog må deltagere selv finansiere rejse og logi. Torsdag aften arrangeres en fælles middag.

Tilmelding er påkrævet og foretages her: https://auws.au.dk/digitale-udgave-6-7-nov-2014

Spørgsmål kan mailes til Kim Steen Ravn (Grundtvig Centeret): teoksr@cas.au.dk

Workshoppen er den seneste i rækken af IT-workshops arrangeret under
Nordisk Netværk for Editionsfilologer (nnedit.org)

Workshoppen arrangeres i et samarbejde mellem:
• Grundtvig Centeret (Aarhus Universitet)
• Litteraturbanken (Göteborg Universitet)
• Det Danske Sprog og Litteraturselskab (København)
• Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (Københavns Universitet)